Bep – Kontrollerende køreprøve/generhvervelse
Er du blevet idømt en kontrollerende køreprøve, eksempelvis for at køre for stærkt, er det vigtigt at du forstår alvoren i det. En kontrollerende køreprøve består både af en teori- og en køreprøve.
Du har typisk 3 mdr. fra du har modtaget brevet fra politiet til begge prøver skal være gennemført.
Bestås prøverne ikke i første forsøg bliver din førerret inddraget og du har ikke lov til at køre bil førend prøverne er bestået.
Bestås prøverne ikke senest i andet forsøg, får du kun førerretten tilbage til personbil.
Ovenstående betyder, at såfremt du har kørekort til eksempelvis A(mc), B(personbil) og C(lastbil) og IKKE består teori- eller køreprøven senest i andet forsøg, får du kun førerretten igen til personbil når prøverne er bestået.
For at få kørekortet igen til A(mc) og C(lastbil) skal du bestå en ny teori- og køreprøve til begge kategorier.
- Det skal pointeres at der ikke er undervisningspligt ved kontrollerende køreprøver.
- Du må gerne selv lære teorien derhjemme og gå op til en teoriprøve uden at have været i forbindelse med en kørelærer.
- Absolut den billigste løsning, der dog ret hurtigt kan ende med at blive en meget dyr løsning hvis du ikke består!
Har du haft kørekort i under 3 år vil en betinget frakendelse af førerretten medføre at du bliver idømt et kørselsforbud, hvilket betyder at du skal afleverere dit kørekort til politiet indtil du har bestået en teori- og en køreprøve.
Førend du kan aflægge teori- og køreprøve skal du have gennemført SÆRLIG KØREUNDERVISNING hos en kørelærer. Det vil sige at du skal have undervisning i 7 teorilektioner og 8 kørelektioner.